| Boligbestand |
| Det samlede antal boliger i Danmark er næsten 3 mio. Boligerne er fordelt på fire hovedsektorer: Ejerboliger, andelsboliger, private udlejningsboliger og almene boliger. De fire boligformer adskiller sig med hensyn til ejerforhold, beskatning, offentlig støtte, graden af lovgivningsmæssig regulering, omfanget af den enkelte beboers dispositionsret, graden af fællesskab mv. Den almene boligsektor er fundamentet for løsningen af en række boligsociale opgaver og kommunerne spiller en stor rolle, i forbindelse med opførelse og drift af almene boliger. En del af de almene boliger er målrettet borgere med særlige boligbehov.Sektorenes størrelse er vist i figur 1. |
| Figur 1. Det danske boligmarked opdelt på de enkelte sektorer |
| Kilde: SBSTs boligstatistiske database 2024 |
| Anm.: Offentlige boliger omfatter botilbud efter serviceloven, herunder plejehjem. |
| Fordelingen mellem de fire hovedsektorer påvirkes især af nybyggeri. Andre forhold spiller dog også ind. Eksempelvis er over halvdelen af andelsboligerne opstået ved, at lejerne i en privat eller offentligt ejet udlejningsejendom har dannet en andelsboligforening, der har købt ejendommen på andelsbasis. Ligeledes vil boliger i forbindelse med de såkaldte forældrekøb principielt ændre status fra ejer- til privat lejebolig. |
| Figur 2 og 3 viser, hvordan den boligmasse vi har i dag er fordelt på de fire sektorer og fordelt på opførelsesår. Idet figurens opførelsesår ”kun” går tilbagetil det forrige årtusindskifte (år 1900), er de 10 pct. af den aktuelle boligmasse, der er opført før 1900 ikke dækket af figuren. Målt på den boligmasse vi har i dag, har der været en nettotilvækst af boliger siden år 1900 på i gennemsnit godt 20.000 boliger årligt. Men nettotilvæksten (og byggeomfanget) har svinget meget mellem årene. |
| Hvis man ser bort fra andelsboligerne (hvor en stor del, jf. ovenfor, er omdannet privat udlejningsbyggeri), så fremgår det af figuren, at der over den meget lange periode er store forskydninger med hensyn til sammensætningen af nybyggeriet på boligsektor. Dette skyldes flere forskellige forhold. Herunder primært at byggeriet af ejerboliger er meget konjunkturfølsomt i forhold til det øvrige boligbyggeri. For almene boliger ses det, at de er relativ nyere, mens private udlejningsboliger og andelsboliger er relativt ældre. |
| Opdelingen af boligmarkedet i de fire sektorer i de enkelte kommuner er vist i figur 4. Det ses heraf, at der er væsentlige geografiske forskelle i de fire sektorers fordeling i de enkelte kommuner, samt at der er en relativ tæt sammenhæng mellem de fire sektorer og geografisk beliggenhed. Generelt set er andelen af ejerboliger aftagende med stigende bymæssighed, mens andelen af de øvrige sektorer modsat er stigende med stigende bymæssighed. |
| Lejerboliger, dvs. private udlejningsboliger og almene boliger, er helt overvejende beliggende i de større kommuner og med en stor koncentration i hovedstadsområdet jf. figur 4. Tilsvarende er andelen af andelsboliger i og omkring hovedstaden høj. Ejerboliger har modsat en høj andel i provinskommunerne og højst i de mindste provinskommuner. |
| |
| Figur 2. Boligbestanden opdelt på de enkelte sektorer fordelt på opførelsesår siden 1900 (antal boliger) |
| Kilde: SBSTs boligstatistiske database 2024 |
| Figur 3. Boligbestanden opdelt på de enkelte sektorer fordelt på opførelsesår siden 1900 (antal boliger) |
| Kilde: SBSTs boligstatistiske database 2024 |
| Figur 4. Det danske boligmarked i kommunerne opdelt på de enkelte sektorer 2024 |
|
