Ramme til landsbyfornyelse

På finansloven er der fastsat en statslig udgiftsramme til landsbyfornyelse. Bolig- og Planstyrelsen udmelder den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse en gang årligt til udvalgte kommuner, hvis de tilkendegiver ønske om at få del i rammen. Udmelding af ramme til landsbyfornyelse skete første gang i 2014. Lovgrundlaget er lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Efter de nugældende regler er de følgende 56 kommuner berettigede til at ansøge om at få del i rammen til landsbyfornyelse:

Assens, Bornholm, Brønderslev, Esbjerg, Faxe, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Haderslev, Halsnæs, Hedensted, Herning, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Horsens, Jammerbugt, Kalundborg, Kolding, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Mariagerfjord, Middelfart, Morsø, Norddjurs, Nordfyn, Nyborg, Næstved, Odsherred, Ringkøbing-Skjern, Randers, Rebild, Ringsted, Samsø, Silkeborg, Skive, Slagelse, Sorø, Stevns, Struer, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Thisted, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Vesthimmerland, Viborg, Vordingborg, Ærø, Aabenraa og Aalborg.

Kommunerne har efter de nugældende regler mulighed for at benytte deres tildelte landsbyfornyelsesramme i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land til tilskud til nedrivning og istandsættelse af boliger, nedrivning af udtjente private erhvervsbygninger, istandsættelse af forsamlingshuse, genhusning og kondemnering. Endvidere kan rammen anvendes til indretning af byrum efter nedrivning, til fjernelse af skrot og affald samt til gennemførelse af områdefornyelse.

Styrelsens fordeling af rammer til landsbyfornyelse sker ved brug af en objektiv fordelingsnøgle, som afspejler hver enkelt kommunes relative andel af det samlede behov for landsbyfornyelse.

Den ramme, som en kommune bliver tildelt, fastsætter de maksimale statslige midler, kommunen kan gøre brug af ved gennemførelse af landsbyfornyelse. De tal, der vises i statistikken, er således udtryk for de maksimale statslige midler til landsbyfornyelse. De kommunale midler kommer oveni, idet statens refusion som udgangspunkt udgør 60 pct. af de offentlige udgifter, mens kommunerne afholder de resterende 40 pct. I perioden fra 1. juli 2016 til 1. marts 2019 var den statslige refusion dog midlertidigt forhøjet til 70 pct.

For tilsagn, som kommunen meddelte i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021, var den statslige refusion forhøjet til 80 pct.

I forbindelse med tildelingen får hver kommune en frist for udmøntningen af de tildelte midler. Som udgangspunkt kan midlerne anvendes i op til 2 år efter tildelingen.

Den ramme, som udmeldes, er sammensat af hver enkelt kommunes andel af den på finansloven fastsatte ramme plus kommunens andel af eventuelt tilbagefald fra tidligere år. Tilbagefald kan dels opstå, hvis en kommune ved fristens udløb ikke har udmøntet hele sin ramme, men tilbagefald kan også bestå af ramme fra projekter, som bortfaldes, samt af uforbrugt restramme fra afsluttede projekter.

Hvis en kommune ikke ønsker at gøre brug af sin tildelte ramme til landsbyfornyelse, har den mulighed for at overdrage sin ramme helt eller delvist til en anden af de 56 ansøgningsberettigede kommuner.

Figur 1 viser tildelt statslig udgiftsramme til landsbyfornyelse (med tilbagefaldsmidler).

Figur 1. Tildelt statslig udgiftsramme til landsbyfornyelse (med tilbagefaldsmidler) i årene 2014 til 2022 fordelt på de fem regioner.

Figur 2 viser tildelt statslig udgiftsramme til landsbyfornyelse (uden tillbagefaldsmidler).

Figur 2. Tildelt statslig udgiftsramme til landsbyfornyelse (uden tilbagefaldsmidler) i årene 2014 til 2022 fordelt på de fem regioner.