| Det almene nybyggeri |
| Den offentlige støtte til alment nybyggeri skal sikre, at der er en hensigtsmæssig forsyning af lejeboliger til en fornuftig pris til løsning af boligsociale opgaver. Figur 1 viser udviklingen i antallet af tilsagn om byggeri af nye almene boliger de seneste 30 år. Almene boliger kan opføres som familieboliger, ungdomsboliger eller ældreboliger. I 2016 og 2017 var der en midlertidlig pulje for de såkaldte flygtningeboliger. Figuren viser, hvordan tilsagnene de enkelte år er fordelt på boligtyper. |
| Figur 1. Udviklingen i antal tilsagn til byggeri af nye almene boliger fordelt på boligtype |
| Kilde: SBST (BOSSINF-STB) |
| Antallet af tilsagn til nye almene boliger varierer betydeligt fra år til år. Baggrunden for disse udsving skal blandt andet findes i styrings- og finansieringsreglerne. |
| Almene boliger finansieres gennem optagelse af almindelige realkreditlån og en kombination af statslig og kommunal støtte samt beboerindskud. Den kommunale medfinansiering kaldes kommunal grundkapital. Landsbyggefonden har de senere år bidraget til betalingen af den statslige støtte. |
| Figur 2. Sammenhængen mellem antal tilsagn til antal almene boliger og den kommunale grundkapital |
| Kilde: SBST (BOSSINF-STB) |
| Det er kommunerne, der som led i den lokale boligpolitik (herunder plejeboliggarantien og den kommunale anvisning) vurderer behovet for nye almene boliger og giver tilsagn. Kommunerne giver tilsagn på statens vegne om ydelsesstøtte og på egne vegne om kommunal medfinansiering. Styringen af nybyggeriet er således i vidt omfang decentraliseret til kommunerne. |
| I sin styring af det almene nybyggeri har staten anvendt forskellige styringsredskaber i forhold til kommunernes tilsagnsgivning, herunder størrelsen af den kommunale medfinansiering og maksimumsbeløbet for byggeriets anskaffelsessum. |
| Statens påvirkning af aktivitetsomfanget har altovervejende været incitamentsbaseret via det kommunale grundkapitalindskud. Det fremgår således af figur 2, at størrelsen af grundkapitalindskuddet har stor effekt på tilsagns- og investeringsomfanget. Der er således et højt tilsagnsniveau i perioder med lav kommunal grundkapital, og et lavt tilsagnsniveau i perioder med høj kommunal grundkapital. I figur 2 ses der særligt en effekt på tilsagnsgivningen i 2007 og 2011 og årene deromkring. |
| Figur 3. Sammenhæng mellem antal tilsagn, påbegyndte og fuldførte boliger |
| Kilde: SBST (BOSSINF-STB) |
| Der går typisk omkring ½ år fra et alment byggeprojekt får tilsagn, til byggeriet påbegyndes. Fra påbegyndelse af byggeriet til byggeriet tages i brug går der typisk godt 1 år. Det er især i projektets byggefase, at der vil være en beskæftigelseseffekt. Men også inden ”det første spadestik” vil der være beskæftigelseseffekter, idet det er i denne fase, at blandt andre arkitekter og entreprenører planlægger byggeriet. Samlet set går der typisk godt 1½ år fra et projekt får tilsagn, til der står et indflytningsklart byggeri. |
| I tabel 1 nedenfor er vist det årlige antal tilsagn til opførelse af almene boliger fordelt på boligtyper. |
| Tabel 1. Tilsagn til antal almene boliger fordelt på boligtyper |
| Tilsagnsår | Antal boliger | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| Familieboliger | Flygtningeboliger | Ungdomsboliger | Ældreboliger |
Sum | |
| 1994 | 2.496 | . | 459 | 3.283 | 6.238 |
| 1995 | 3.399 | . | 943 | 1.833 | 6.175 |
| 1996 | 3.669 | . | 1.617 | 3.902 | 9.188 |
| 1997 | 3.846 | . | 1.069 | 5.364 | 10.279 |
| 1998 | 1.799 | . | 626 | 1.453 | 3.878 |
| 1999 | 2.489 | . | 883 | 3.003 | 6.375 |
| 2000 | 2.220 | . | 881 | 2.742 | 5.843 |
| 2001 | 1.828 | . | 365 | 3.887 | 6.080 |
| 2002 | 6.090 | . | 1.091 | 6.912 | 14.093 |
| 2003 | 2.751 | . | 633 | 4.521 | 7.905 |
| 2004 | 2.414 | . | 614 | 3.193 | 6.221 |
| 2005 | 1.394 | . | 652 | 4.014 | 6.060 |
| 2006 | 1.369 | . | 458 | 5.529 | 7.356 |
| 2007 | 30 | . | 1 | 134 | 165 |
| 2008 | 138 | . | 105 | 1.893 | 2.136 |
| 2009 | 1.310 | . | 521 | 2.738 | 4.569 |
| 2010 | 7.161 | . | 3.758 | 5.556 | 16.475 |
| 2011 | 155 | . | 14 | 79 | 248 |
| 2012 | 778 | . | 571 | 779 | 2.128 |
| 2013 | 1.181 | . | 1.482 | 934 | 3.597 |
| 2014 | 965 | . | 1.225 | 550 | 2.740 |
| 2015 | 1.603 | . | 877 | 1.281 | 3.761 |
| 2016 | 2.873 | 219 | 1.431 | 1.024 | 5.547 |
| 2017 | 4.578 | 2.819 | 1.766 | 1.206 | 10.369 |
| 2018 | 2.290 | . | 1.455 | 541 | 4.286 |
| 2019 | 2.515 | . | 1.349 | 1.077 | 4.941 |
| 2020 | 2.613 | . | 867 | 792 | 4.272 |
| 2021 | 2.090 | . | 296 | 588 | 2.974 |
| 2022 | 1.632 | . | 558 | 681 | 2.871 |
| 2023 | 2.038 | . | 383 | 1.147 | 3.568 |
| 2024 | 2.262 | . | 557 | 800 | 3.619 |
| Kilde: SBST (BOSSINF-STB) |
| Note: Antallet af tilsagn for de seneste år i tabellen ligger ikke helt fast. Det skyldes at oplysningerne i ministeriets informations- og forvaltningssystem for støttet boligbyggeri, BOSSINF-STB løbende ajourføres, således at der i alle faser af byggeriet er registreret det antal boliger, som tilsagnet aktuel omfatter. Det betyder bl.a., at når et byggeri står færdigt, vil tilsagnet omfatte samme antal boliger som det ibrugtagne byggeri – uanset om der oprindeligt blev givet tilsagn til et andet antal boliger. |
| Hvis du selv vil udarbejde tabeller over det almene nybygger fordelt på såvel tilsagn, påbegyndelse og fuldførelse, boligtyper og kommuner er dette muligt i den tilknyttede tabelgenerator. |
